Græsk dans og ferie på Thassos

Fra den 15. - 22. juni 2019


Limenaria by og havn

Thassos ligger i den nordlige del af det Ægæiske Hav. Øen er 380,1 km2 og har 13.800 indbyggere. Den har en årtusind lang tradition for minedrift bl.a. guld og kobber. I nyere tider marmorrigdomme.

Vi skal bo lige udenfor Limenaria, der er øens næststørste by og ligger sydvest på øen. Den har knap 3.000 indbyggere og flere kilometer gode, mest sandstrande. Her er et folklore museum, restauranter, barer, cafeer og gode muligheder for at handle.




Vores danseinstruktør hedder Manolis Ioannidis og han har undervist i 26 år, heraf i 18 år på Thassos. Nu bor han i Kavala, hvor han har sit eget studie. Vi skal undervises i danse fra hele området, både ø-danse, pondiske og de mere nordlige makedonske. Alt hvad vi har lyst til. Vi danser 2 1/2 time om dagen i 5 dage på hotellet, hvor vi skal bo. Den sidste aften holder vi en græsk fest med optræden af dansere og dejlig græsk mad (arrangeres i løbet af ugen).

Du er velkommen til deltage i ferien uden at følge danseundervisningen. Så fratrækkes 400 kroner fra restbeløbet.




Vi skal bo på Blue View, et dejligt hotel der ligger ved stranden. Her er pool, cafe og bar i et dejligt område.

Jeg har booket hele hotellet, da det ikke er så stort, så det er kun os, der bor der. Vi har det hele for os selv og kan rigtigt nyde det.

Efter danseundervisningen kan vi tage en dukkert i poolen eller i havet og nyde en frokost med udsigt til vandet, der ligger lige neden for hotellet.


Udflugt i egen bus og med vores instruktør som guide.
Midt i ugen holder vi en dag fri fra dansen og kører langs kysten til hovedbyen. Herfra sejler vi 40 min. over til Kavala på fastlandet i Makedonien. Det er en stor by med 60.800 indbyggere. Byen er bispesæde og har et lille universitet, samt arkæologisk museum med fund fra den oldgræske by Filippi, nu Kavala.


Kavala

Den gamle bydel Panagia ligger på et lille forbjerg og har byzantinsk bymur og borgruin fra 1500-tallet. Nord for Panagia findes et basarområde med gamle tobakslagerbygninger, værksteder og specialforretninger.

I slutningen af 1800-tallet var byen centrum for tobaksproduktionen i Makedonien og Thrakien. Da byen var under "Det Byzantinske Rige" udgjorde den en vigtig udskibningshavn til bl.a. Europa.


Dette er med i prisen:

  • Fly
  • Forplejning om bord
  • Transfer fra lufthavn til havn 15 min.
  • Sejltur til Thassos 40 min.
  • Transfer til hotel ca. 45 min.
  • 2 personer i dobbelt værelse
  • Morgenmad
  • Danseundervisning
  • CD med musikken fra undervisningen
  • Heldagsudflugt i egen bus
      I alt: 6.900 kr.

En person i dobbeltværelse + 1.500 kr.

Depositum på 1.500 kr. gælder som tilmelding og refunderes ikke.

Det skal være betalt senest den 1. februar, gerne før, på konto: 4420 2710315208 .

-----------------------------------------------------

Ønskes afbestillingsforsikring,
koster det 199 kr.
(Skal betales sammen med depositum)

Rejseforsikring koster 320 kr.


Dobbeltværelser for to personer er med stor balkon. Dobbeltværelser for én person har også balkon. Send mig en mail: mona.hellas@hotmail.com eller en SMS 40751830 med dine ønsker om værelse.

Afrejse den 15.6 kl. 06.05 med fly TF8206.
Hjemrejse med TF8207. Vi lander i Kastrup kl. 13.00.

Du må medbringe 20 kg. bagage.

NYT! Jeg skal kun bruge for- og efternavn, samt et mobil-nr. og én mailadresse pr. værelse.


Restbeløbet skal betales den 12. april. Ønsker du at dele restbeløbet, betales første gang den 12. marts. Jeg sender en reminder omkring den første i måneden. Du vil også modtage en mail med mødetid i lufthavnen.

Arrangeret af Mona Bøe i samarbejde med Spies.



Så tæt ligger hotellet ved stranden.






HELLAS dansegruppe er en lille flok mennesker, der har fundet sammen i glæden ved at danse græske folkedanse fra alle dele af landet. Fx de populære kædedanse som, Sirtos, Kalamatianos og ikke mindst Hasapikos, bedre kendt som Zorbas.




Gruppen danser i farverige folkedragter og lærer gerne fra sig….

Stemningen og glæden bliver naturligvis ikke mindre, når musikken leveres 'live' fra HELLAS musikerne. Landet har en uudtømmelig kilde af musik, og så mange stilarter som resten af Europa tilsammen.

Gruppen startede i 1991.




Vil du:

  • Opleve ægte græsk stemning
  • Kaste dig ud i festlige græske danse
  • Smage masser af god mad, lavet efter originale opskrifter
  • Smage solrige Græske vine

Så er HELLAS lige noget for dig ! ! !

Musik, dans, mad og vine: Hellas kan levere det hele….

Ring eller mail.
Lad os i fællesskab sammensætte en Græsk aften
helt efter dine ønsker.
Mob.: 40 75 18 30
Mail: mona.hellas@hotmail.com

Venlig hilsen Mona Bøe




Du kan også få dansegruppen til at optræde til
CD musik, hvis det er et mindre arrangement,
eller et kortere indslag i festaftenen. Hele
gruppen kan komme, eller blot et par stykker.
Du bestemmer ! Har du lyst til kun at få en
fordanser til dine gæster, så de kan komme
på gulvet, kan dette også klares. Det
er en god måde, at få folk rystet sammen på.


Er det aleneden græske musik, du er interesseret i ?
Så ring og få et tilbud til din restaurant eller til den private fest.